Breaking News
Home / Gastronomi / Smæk på smagen og kog i inspirationen

Smæk på smagen og kog i inspirationen

Smag og smagsentusiasme skal endnu mere på dagsordenen i landets storkøkkener og kantiner. Dette er hjertesagen for foreningen Store Smagedag, som gæster årets fødevaremesse, TEMA 2011, i Bella Center.

Når ordet storkøkken bliver nævnt, ledes tankerne nemt til mad, der er kedelig og smagløs. Men sådan behøver det bestemt ikke være. Foreningen Store Smagedag, som udstiller på TEMA 2011 i Bella Center fra den 27. februar til den 2. marts, kæmper for at ændre den gængse opfattelse og for yderligere at øge velsmagen i de danske institutions- og kantinekøkkener.

I den gode smags tjeneste
Foreningen bag Store Smagedag består af en række mad- og smagsentusiaster fra alle hjørner af mad-Danmark. De brænder for at skabe mere opmærksomhed om smag og dermed højere smagskvalitet i professionel mad.

Der skal mere fokus på den gode smag, så det bliver en oplevelse af mad krydret med kærlighed og engagement for alle de børn, ældre, medarbejdere og patienter, der hver dag bliver bespist af landets storkøkkener og kantiner,

Fisk – årets tema
Foreningen vælger hvert år et tema, som tager udgangspunkt i en råvare eller råvaregruppe. Temaet for 2011 er Fisk i fokus! – et hav af inspiration, med Royal Greenland som hovedsponsor. Der er masser af aktiviteter i forbindelse med årets tema bl.a. en række fiskeskoler rundt omkring i de fem regioner, hvor deltagerne får mulighed for at få den nyeste viden om fisk.

Årets aktiviteter kulminerer i den tilbagevendende begivenhed Store Smagedag, som fejres den 3. onsdag i september. Det er dagen, hvor der sættes særligt fokus på den gode smag i køkkenerne rundt om i Danmark. I 2010 deltog over 5.000 køkkenmedarbejdere i dagen til glæde for mere end 50.000 spisende.

Smagsinspiration på TEMA 2011
Når Store Smagedag lægger vejen forbi TEMA 2011 i Bella Center, bliver det med inspiration til den gode smagsoplevelse. Det sker bl.a. i form af fiskesmagsprøver, fiskeopskrifter og en sensorisk fiskekogebog, med tips og ideer til at kombinere fisk og tilbehør.

Det er naturligvisoplagt valg for Foreningen Store Smagedags at promovere Store Smagedag på TEMA 2011. Som Skandinaviens største fødevaremesse er TEMA 2011 en fantastisk platform for dem til at komme i dialog med mange af de mennesker, der beskæftiger sig med mad professionelt rundt om i landets køkkener og på denne måde dele ud af deres erfaring med og viden om smagens betydning og potentiale i den daglige madlavning.

Det er oplagt at sætte fokus på både fødevarernes smag og kvalitet. Danskerne er langt hen af vejen blevet til et land, hvor prisen spiller en lang større rolle end en vares pris eller kvalitet. At holde temadage hjælper som stormen i et glas vand. Hvis vi virkelig vil gøre en forskel skal der fokuseres på smag og kvalitet hele året rundt.

Mad skal laves, smages, røres og duftes hele året rundt.

About

Check Also

Kongen af Barolo – Aldo Conterno – er død

Kongen af Barolo, Aldo Conterno, døde i går i Monforte d’Alba. Han blev 80 år, og var den tredje generation af en familie, hvis navn har været med til at gøre Barolo til den mest berømte vin i Piemonte.

Skriv et svar

Get Adobe Flash player