Breaking News
Home / Gastronomi / Årets kok 2011: Hun er Danmarks bedste kok

Årets kok 2011: Hun er Danmarks bedste kok

Mette Hvarre Gassner fra Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia blev lørdag kåret som Danmarks bedste kok 2011. Hun vandt titlen efter at have kreeret en menu bestående af:

Forret
Pocheret havtaske med havskum, porre med estragonsmør og persille-kartofler, syrlige æbler med foie gras creme, emulsion af urteolie.

Hovedret:
Øko-kalv i egen fars, sauce med røgede svinekæber og brisler, svampecreme og røgede selleri samt sur tyttebær, grønne nødder og forkullede kartofler, jordskokker med pastinakcreme.

Dessert:
Karameliseret pære og krystaliseret bitter chokolade, sprøde elementer af saltede mandelkiks og marengs.

Retterne blev improviseret ud fra en råvarekurv, som alle konkurrencens deltagere først fik præsenteret på dagen. hvor hovedingredienserne bl.a. bestod af kalvemørbrad, grisekæber, kalvebrisler, havtaske og østers. Herudover var der alt fra tyttebær til markchampignon, fennikel, jordskokker, mandellikør og polynesisk vanilje til rådighed.

Foruden tilberedelsen af de tre retter fik årets finalister en lille ekstra opgave midt i programmet. 25 minutter til at kreere en mundfrisker til de seks dommere ud fra en såkaldt “mystery box”, der bestod af jomfruhummer, kammusling, citron, lime, granatæble, dild og purløg.

Årets Kok 2001 blev fundet i en live-transmitteret finale på DR1 fra Bella Center. Sølvmedaljen gik til Michael Pedersen fra Restaurant Villa Vest i Hjørring, mens Mikkel Marschall fra Formel B i København tog bronzemedaljen.

Det er HORESTA og 3F, der står bag konkurrencen, som i år fejrede 20 års jubilæum.

About

Check Also

Kongen af Barolo – Aldo Conterno – er død

Kongen af Barolo, Aldo Conterno, døde i går i Monforte d’Alba. Han blev 80 år, og var den tredje generation af en familie, hvis navn har været med til at gøre Barolo til den mest berømte vin i Piemonte.

Skriv et svar

Get Adobe Flash player