Breaking News
Home / Danske vinnyheder / Château Vignelaure – Et dansk vineventyr i Provence

Château Vignelaure – Et dansk vineventyr i Provence

Det er parret bag Lauritz.com Bengt Sundstrøm og Mette Rode Sundstrøm, der for nylig har købt Château Vignelaure, velnok den mest berømte vinproducerende ejendom i Provence. Slottet og de omkringliggende vinmarker ligger i den vilde, men smukke natur lige nord for byen Aix-en-Provence, i den sydøstlige del af Frankrig. Vinene fra slottet er ægte Provence-vine, men i Bordeaux-kvalitet! Kraftige og koncentrerede med stort potentiale.

Parrets vision med nyerhvervelsen er at få løftet vinproduktionen til topkvalitet og etablere et sted, hvor fremtidens kunstnere kan blive inspireret.

Robert Parker har skrevet om stedet: „Det er en af de største udstillingsgenstande ikke blot i Provence, men i Frankrig”.

Livet på Château Vignelaure står i skarp kontrast til det hektiske liv i Nordens største auktionshus, hvor der hele tiden skal tages meget hurtige beslutninger. I oktober høstes druerne til næste års rosévin, mens druerne til rødvinen først vil kunne nydes efter 3 år. Vinproduktion kræver tålmodighed. „Vi har store ambitioner med slottet. Det skal blive verdenskendt for sin vinproduktion, men også som et sted, hvor kunstnere kan udvikle sig”, siger parret.

Excellent Wine A/S står for importen af de fantastiske vine fra Château Vignelaure til det danske marked. Vinene har vundet adskillige priser og medaljer verden over. Slottet er danskejet af parret Bengt Sundstrøm og Mette Rode, der står bag nordens største auktionshus Lauritz.com. Kom ind på Excellent Wines stand og få præsenteret vinene. Du kan også møde winemaker Philippe Bru og Bengt Sundstrøm og høre mere om det danske vineventyr i Provence

About

Check Also

Kongen af Barolo – Aldo Conterno – er død

Kongen af Barolo, Aldo Conterno, døde i går i Monforte d’Alba. Han blev 80 år, og var den tredje generation af en familie, hvis navn har været med til at gøre Barolo til den mest berømte vin i Piemonte.

Skriv et svar

Get Adobe Flash player