Breaking News
Home / Gastronomi / Bestyrelse for MadX sætter sig til bords

Bestyrelse for MadX sætter sig til bords

Fødevareminister Henrik Høegh og bestyrelsesformand Fie Hansen-Hoeck har netop nedsat en bestyrelse for Danmarks kommende madhus – Mad X. Dermed er både bestyrelse og direktør på plads, og den nyudpegede ledelse forventer at gå i gang med arbejdet straks.

I slutningen af januar blev Fie Hansen-Hoeck udpeget til bestyrelsesformand for MadX, og nu har fødevareminister Henrik Høegh og bestyrelsesformanden resten af den 12 mand store bestyrelse på plads.

Der er tale om mennesker med meget forskellig baggrund, interesser og kompetencer, og det er langt fra tilfældigt, siger fødevareministeren.

”MadX bliver et hus for både forbrugere, detailhandel, virksomheder, mesterkokke og opfindere og alt muligt andet. Derfor har vi sammensat en bestyrelse, der kan supplere og inspirere hinanden, og jeg ser frem til at se deres fingeraftryk på Danmarks kommende madhus”, siger Henrik Høegh.

De 12 bestyrelsesmedlemmer er:

  • Bestyrelsesformand: Fie Hansen-Hoeck, ejer af Retail Network
  • Nicolas Symes, ejer af Nordic Law Firm
  •  Rune Roepsdorff Nissen, Uddannelsescenter Roskilde
  • Lene Lange, professor, Aalborg Universitet
  • Repræsentant fra Økonomi- og Erhvervsministeriet
  • Per Krogsgaard Christiansen, afdelingschef, Fødevareministeriet
  • Alfred Josefsen, direktør, Irma
  • Peter Giøtz, landedirektør, Arla
  • Claus Hein, Danish Crown salgsdirektør
  • Anthony Aconis, stifter og direktør af Fireball
  • Line Rix, adm. direktør, 1508 A/S
  • Hanne Risgaard, Skærtoft Mølle
  • Adam Price, manuskriptforfatter og madanmelder

Mad X er en del af Regeringens plan for Grøn Vækst og har til formål at fremme innovationen i fødevarebranchen, sikre bedre uddannelsesmuligheder for de madprofessionelle og højne den danske madkultur.

MadX placeres i Roskilde med en filial i Hirtshals med fokus på fisk og skaldyr. Direktør Judith Kyst flytter ind i midlertidige lokaler i løbet af foråret. Regeringen har afsat en grundbevilling på 15 millioner kroner årligt til MadX. Den offentlige bevilling forventes suppleret med ekstern finansiering

About

Check Also

Muslingedagen på Fur 2011

Fur inviterer på friskfangede skaldyr og ikke mindst gratis smagsprøver ved årets muslingedag lørdag den 28. maj med underholdning af bl.a. Tørfisk.

Skriv et svar

Get Adobe Flash player