Breaking News
Home / Danske vinnyheder / Må et vinforum hedde vinforum?

Må et vinforum hedde vinforum?

Står det til Jan P.Olsen fra Vinforum.dk er svaret nej, da han for flere år siden har registreret ordet “vinforum” som et varemærke. Portalen italienskvinguide.dk har modtaget en indsigelse fra Jan P. Olsen om brugen af ordet vinforum.

Om denne strid ender i al mindelighed eller får et egentligt retslig adgørelse, melder historien på italienskvinguides hjemmeside intet om.

Et varemærke er det særlige navn eller kendetegn, som en virksomhed bruger til at markedsføre sig selv eller sine produkter og services. Det er varemærket, der fortæller, at en vare kommer fra en bestemt producent, og på den måde giver signaler om bestemt kvalitet, livsstil, oprindelse eller prisniveau.

Italienskvinguide har mange gode argumenter for at de ikke krænker Jan P.Olsens varemærke. Spørgsmålet er om ordet “vinforum” i dag vile kunne registreres som varemærke. Der er efterhånden rigtig mange fora, som omhandler vin og hvor hver enkel forum man med et bredt ord vil kunne kaldes et vinforum.

Da Jan Olsen i sin tid fik varemærkeregistreret vinforum var internettet og i særdeleshed det vi idag kender som vinfora ikke særligt udpræget. Vinforum.dk og Vinavisen.dk var i flere år stort set de eneste sites af betydning, der beskæftigede sig med vin.

En situation som nu har ændret sig radikalt, hvor både teknikken og ikke mindst omkostningerne ved et forum er ganske lave. Vinforum har i dag opbygget en vis tyngde og ikke mindst synlighed og bevidsthed i folks bevidsthed. Det virker derfor en smule overkill at lave støj over at italienskvinguide.dk bruger ordet “vinforum”, som et beskrivende link til deres italienske vinforum.

Brugt i denne sammenhæng er det tvivlsomt om ordet “vinforum” har varemærkekarakter, ligesom der ikke er nogen som har en reel forestilling om at man vil forlade italienskvinguide.dk hjemmeside og ende på vinforum.dk.

Et gratis råd herfra vil til Jan Olsen være at bruge kræfterne på at holde liv i sit site inden det helt dør.

Til italienskvinguide.dk – hvorfor ikke bare kalde linket “forum” fremfor vinforum. Man er på et vinsite og hvis der er et tilhørende forum forventer brugerne også at et tilhørende forum er om vin.

About

Check Also

Kongen af Barolo – Aldo Conterno – er død

Kongen af Barolo, Aldo Conterno, døde i går i Monforte d’Alba. Han blev 80 år, og var den tredje generation af en familie, hvis navn har været med til at gøre Barolo til den mest berømte vin i Piemonte.

Skriv et svar

Get Adobe Flash player