Breaking News
Home / Danske vinnyheder / Luksus for millioner på CPH Lifestyle i weekenden

Luksus for millioner på CPH Lifestyle i weekenden

“Der er ikke noget for enhver smag, men masser af oplevelser til den gode smag. Lige fra gourmet, wellness, smykker og mode, til biler, home entertainment, drømmerejser og luksusdesign. Vi vil vise københavnerne det bedste af det bedste inden for alle kategorier,” siger Jimi Kristensen og Bjarke Nielsen fra FrontLife, der står bag CPH Lifestyle i Tap-1 fredag til søndag i denne weekend.

“Verdens hurtigste Jaguar, verdens fineste skinke, B&Os nye store 3D-fladskærm, en Lauge Jensen-motorcykel med mink og diamanter til en million. Det er bare nogle af de spændende historier, vi allerede har afsløret. Men der er så meget at drømme om og blive inspireret af på CPH LIfestyle i år.”

Er du mere til gourmet og vin så finder du også udsøgte specialiteter. Eksempelvis medbringer Gourmetbutikken Hr. Skov til CPH Lifestyle 2012 en flaske whisky som koster 150.000 kr. ‘The Macallan in Lalique II’ er lagret i 55 år og derefter tappet på en fin, håndlavet krystalflaske fra det verdensberømte franske krystalglasfirma Lalique. Der er til denne udgave af Macallen in Lalique kun fremstillet 140 eksemplarer, og kun en af flaskerne er her i Danmark.

Nedenfor finder du en oversigt over udstillere i kategorien Food & Wine:

CPH Lifestyle afholdes i Carlsbergs historiske tappehal, Tap·1, som er omdannet til en af Danmarks mest spændende event- og udstillingscentre.

 Åbningstider:

Fredag d. 24. februar kl. 13.00 – 20.00
Lørdag d. 25. februar kl. 11.00 – 18.00
Søndag d. 26. februar kl. 11.00 – 18.00

 Entré:

Voksne kr. 120,-Børn 6-17 år kr. 60,-Billetter kan købes ved indgangen.

About

Check Also

Kongen af Barolo – Aldo Conterno – er død

Kongen af Barolo, Aldo Conterno, døde i går i Monforte d’Alba. Han blev 80 år, og var den tredje generation af en familie, hvis navn har været med til at gøre Barolo til den mest berømte vin i Piemonte.

Skriv et svar

Get Adobe Flash player