Breaking News
Home / Nyheder / Janus Friis skyder millioner i dansk vin-app

Janus Friis skyder millioner i dansk vin-app

Folkene bag den danske vin-app Vivino har fået tilført yderligere 60 millioner kroner i kapital. Pengene skal bruges til for alvor at skrue op for udviklingen og markedsføringen af applikationen.

Pengene stammer blandt andet fra eksisterende investor Janus Friis, der er mest kendt for sin succes med Skype. Udover Janus Friis har SEED Capital, Creandum  og Balderton Venture Capital været med til at spytte yderligere kapital i kassen.

Heini Zachariassen, der både er stifter og direktør, fortæller til Version 2, at pengene primært skal anvendes til  forbedre brugeroplevelsen af appen på både iOS- og på Android-platformen. Det skal altså gøres endnu mere flydende og endnu mere lækkert at bruge vin-appen.

Endvidere er det tanken, at Heini Zachariassen i sensommeren rykker teltpælene til USA for at markedsføre Vivino derovre.

Har du ikke selv prøvet Viviono før kan du via ovenstående video få en god introduktionen til app’en.  Basalt set kan du tage et billede af en vinetiket med kameraet i din smartphone. Teksten på etiketten køres derefter gennem Vivinos database med cirka 1,3 millioner vine, hvorefter appen giver dig oplysninger om vinens oprindelse, pris og andre brugeres anmeldelser af vinen.

Vivino-appen findes både i en gratis udgave og en betalingsversion, og er i skrivende stund blevet hentet cirka halvanden million gange.

About

Check Also

Kongen af Barolo – Aldo Conterno – er død

Kongen af Barolo, Aldo Conterno, døde i går i Monforte d’Alba. Han blev 80 år, og var den tredje generation af en familie, hvis navn har været med til at gøre Barolo til den mest berømte vin i Piemonte.

Skriv et svar

Get Adobe Flash player