Nyheder

ProWein 2020: Verdens største vinmesse aflyst

Coronavirusen er årsagen til at Messehallen I Düsseldorf har udsat verdens største vinmesse ProWein samt en række andre messer, som skulle have været afholdt i marts måned. Sidste år gæstede mere end 60.000 mennesker ProWein og hvor næsten 7.000 leverandører af vin og spiritus præsenterede deres produkter. Lige nu arbejdes der intensivt på at finde alternative datoer for at afholde de aflyste messer.

Messehallen i Düsseldorf følger dermed anbefalingen fra den tyske regerings kriseteam omkring risiko for spredning af smitten i forbindelse med større begivenheder. Dertil kommer, at der har hersket nogen usikkerhed både blandt udstillere og besøgende om situationen og ikke mindst den for nogle lande komplicerede rejsesituation.

Dertil kommer at den internationale detailhandelsmesse EuroShop, som blev afholdt i forrige uge i Düsseldorf havde 19.000 færre besøgende end sidst messen blev afholdt. Et fald som arrangørerne tilskriver den aktuelle situation omkring coronavirusen.

Coronavirusen har allerede haft store konsekvenser for verdensøkonomien, men bliver i høj grad noget som også mærkes i Düsseldorf, hvor ikke bare messehallen rammes men også hoteller, restaurationer mv. Nu ser vi med spænding frem til en ny dato, ligesom det bliver spændende om den italienske vinmesse Vinitaly, som afholdes fra den 19.-22. april, bliver afholdt.

Vis mere
Annonce

Henrik Koudahl

WINEnews.dk er Henrik Koudahls blog om vin, øl og spiritus. Her skriver jeg om stort og småt indenfor vinens verden. Min passion er primært italiensk vin, men hvorfor gå glip af gode smagsoplevelser ved at begrænse sig?

Andre artikler

Back to top button