FrankrigNyheder

Hagl ødelægger kendte franske vinmarker

Området omkring det kendte vinområde Châteauneuf-du-Pape, blev for nylig ramt af voldsomt vejr som bragte ikke mindst storm men også en mindre tornado med sig. Uvejret ramte det område som ligger i den østlige del, og flere af vinmarkerne er blevet ramt af kraftige vindstød og hagl.

Det hårdest ramte område omfatter vingården La Crau, som af mange vurderes til at have de bedste parceller i forhold til Châteauneuf. Flere andre kendte vingård benytter også druer herfra til deres topvine.

Ifølge WineSpectator, så vurderer Daniel Brunier – 5. generation af vingården Vieux Télégraphe at de har mistet mellem 70 – 90 procent af druerne på deres marker. Han fortæller til WineSpectator at planterne er meget hårdt ramt og der er ikke noget tilbage at høste i år – både druer og bladene er ødelagte. Så derfor bliver der ifølge vinmageren ikke produceret noget af vinen Vieux Télégraphe Blanc for årgang 2022, og der afventes om der er noget som kan reddes i forhold til at der kan blive en årgang 2022 af Vieux Télégraphe Rouge.

Det antages at ca. 25 procent af Châteauneuf-du-Pape’s vinmarker har lidt skade af vejret og det er for tidligt at sige noget om hvor meget der kan reddes, og hvor meget der er gået tabt. Det fulde overblik kommer først når høsten for alvor går i gang.

Vis mere
Annonce

Malene Koudahl

Kreativ og blogger, ikke god til at sidde stille så har højst sandsynligt gang i mange ting på samme tid, inklusiv at smage på vin. Italienske vine fylder nok mest i repertoiret, men der sniger sig også gerne vine fra andre lande ind – man lærer så længe man lever.

Andre artikler

Back to top button