Start med tomaterne som skylles, tørres, skæres og derefter hakkes fint. Dernæst pilles løgene og de skæres i små tern. Hvidløg afskalles og skæres i meget fine stykker. Skyl persillen og hak bladene fint. Prosciutto skæres i små tern.
Varm olivenolien op i en gryde. Tilsæt prosciutto og steg det i 5 minutter. Rør rundt i gryden så det ikke sætter sig fast i bunden. Kom de hakkede løg og chili ved og steg i små 5 minutter. Dernæst tilsættes hvidløg og det hele steges yderligere 1-2 minutter. Tilsæt tomaterne og lad det hele småkoge i 40 minutter. Tilsæt den hakkede bredbladet persille og lade det småkoge i yderligere 20 minutter. Tilsæt gin og lad det koge med i gryden med de sidste 10 -15 minutter.
Til sidst smages til med salt og peber. Penne koges efter anvisningen på posen. Tomatsovsen hældes over den kogte pasta og det hele vendes engang. Serveres med revet Pecorino eller Parmigiano Reggiano.
Noter
De friske tomater kan eventuelt erstattes af flåede tomater på dåse. Her skal bruges, det der svarer til 1 kg i afdryppet vægt..