Nyheder

Vinkasse solgt for knap en halv million hos Bruun Rasmussen

Bruun Rasmussen satte søndag aften ny rekord med hammerslaget på en helt særlig kasse vin, som i fire årtier har været gemt væk i en privat vinkælder

Prisen for de i alt 12 flasker endte på 480.000 kr., og der er dermed tale om det højeste hammerslag på en vinauktion i auktionshusets historie.

Det var heller ikke hvilke som helst flasker, som interesserede samlere over hele verden kunne byde med på denne søndag aften. De dyre dråber stammer nemlig fra en af verdens mest eksklusive vinmarker, La Tâche i Bourgogne, som ejes af den prestigiøse vingård Domaine de la Romanée Conti. De nu solgte flasker blev produceret i 1978 og har siden frigivelsen i starten af 1980’erne været opbevaret i en skandinavisk vinkælder.

“Det er sjældent, at bare én enkelt flaske af denne type bliver udbudt på auktion. At vi her kunne præsentere en hel kasse, som siden frigivelsen kun har været ejet af én person og aldrig har været åbnet, er så unikt, at jeg ikke tror, at det nogensinde kommer til at ske igen,” siger Thomas Rosendahl Andersen, specialist i vin hos Bruun Rasmussen.

Seksstjernet anmeldelse

1978 står som en monumental årgang for Domaine de la Romanée Conti, og La Tache 1978 anses i dag som en af Bourgognes fineste – og ikke mindst mest dyrebare – vine. Kvaliteten lod sig ikke fornægte, da den kendte vinkritiker Michael Broadbent i 1983 smagte den legendariske vin og krediterede den med en af sine sjældne seksstjernede anmeldelser – en bedømmelse, som dermed oversteg den sædvanlige skala, der gik op til fem stjerner.

Tags
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

WINEnews.dk er Henrik Koudahls blog om vin, øl og spiritus. Her skriver jeg om stort og småt indenfor vinens verden. Min passion er primært italiensk vin, men hvorfor gå glip af gode smagsoplevelser ved at begrænse sig?

Related Articles

Check Also
Close
Back to top button
Close
Close