NyhederVin

Brexit udfordrer de engelske vinimportører

Usikkerheden omkring Storbritanniens udtræden af EU (Brexit) skaber usikkerhed i alle brancher. Hvad vil konsekvenserne af en ”no-deal” blive? Ser vi på vores egen lille andedam, så er ansættelsen af 50 nye toldere, bekymring for den danske eksport mv. nogle af de første synlige tegn på at en ny hverdag måske truer allerede fra den 30. marts 2019.

I vinverden er der stor usikkerhed på, hvad udfaldet af Brexit bliver og ikke mindst hvad konsekvenserne af en “no-deal” vil medføre. Storbritannien aftager rigtig meget vin fra EU, så der er naturligvis mange vinproducenter, som holder vejret for at se, hvad Brexit konkret vil betyde for dem, hvis Storbritannien bliver et tredjeland i forhold til EU. For dem kan det betyde meget mere administration, usikkerhed om hvilke krav og regler de skal leve op til.

Usikkerheden er også stor blandt vinimportørerne i Storbritannien. Her er det primært usikkerheden omkring fremtidig told mv., der spøger og giver anledning til bekymring. Herunder også at de ikke længere vil have adgang til EU’s systemer for at kunne følge en vares tur.

Den engelske brancheorganisation Wine and Spirit Trade Association (WSTA) har opfordret regeringen til at suspenderer afgiften på vin i periode på 6 til 12 måneder i tilfælde af en ”no-deal” Brexit for at undgå, at vinpriserne eksploderer til et rekordhøjt niveau. De merudgifter som vinimportørerne vil få i form af told mv., må man forvente, at de skubber over på forbrugerne. Det estimers af WSTA, at vinbranchen, i tilfælde af en ”no-deal” Brexi,t vil blive ramt af årlige toldafgifter svarende til knap 870 millioner kroner.

Ved at suspenderer tolden i en kort periode vil man få tid til at forhandle en frihandelsaftale med EU på plads, i ligehed med den aftale, der lige er indgået med Australien. Hvad der må tabes i toldindtægter, er det WSTA’s opfattelse, at en del af dette vil kunne blive dækket ind ved, at man ikke skal udvikle et nyt edb-system til administrationen af dette.

En rundtur på internettet viser at mange af de store vinimportører allerede har rustet sig til en no-deal Brexit og fyldt lagerne godt op. Således har f.eks. Direct Wines købt 2 millioner flasker vin mere hjem end de normalt har liggende på lager. Bibendum en anden spiller på det markedet taler om en ”robust Brexit-plan” og Majastic Wine har tidligere været fremme med at de ville importere 1,5 millioner flasker vin fra EU-lande end normalt.

I øjeblikket er der i Storbritannien ingen afgifter på vine fra EU, Chile og Sydafrika. Ligesom landende anerkender hinandens mærkning på vin, etiketter mv. Storbritannien har netop indgået en aftale med Australien på lignende vilkår.

Vis mere
Annonce

Henrik Koudahl

WINEnews.dk er Henrik Koudahls blog om vin, øl og spiritus. Her skriver jeg om stort og småt indenfor vinens verden. Min passion er primært italiensk vin, men hvorfor gå glip af gode smagsoplevelser ved at begrænse sig?

Andre artikler

Back to top button