Nyheder

Garagevin 2020

Endnu engang byder Foreningen af Danske Vinimportører til Garagevin 2020. Traditionen tro afholdes vinmessen i nogle af Danmarks smukkeste vinmarker på Nordlund Vingård, Byvej 55 i Avedøre – ikke langt fra Rådhuspladsen i København.

Garagevin 2020 afholdes lørdag den 22. august kl. 11-16, hvor 25 små og mellemstore vinimportører står klar med smagsprøver på over 300 vine, som de personligt har udvalgt ved besøg hos vinbonden. Med liv og sjæl kan de fortælle om oprindelse, undergrund og mikroklima – og måske har de også en anbefaling til din næste vinrejse.

Hvad er Garagevin

Garagevine er populært sagt vine fra små uafhængige producenter med fokus på kvalitet – og ikke de ”brandede” konsumvine. Garagevine er typisk vine med personlige historier fra vinbønder, der har lagt al deres sjæl og nerve i de vine de fremstiller. De har alle et engagement og en passion, som kan smages i den vin, de fremstiller.

En af de helt store oplevelser på Garagevin er også, at udstillerne står under hver sin pavillon på Nordlund Vingård. Det giver en helt speciel stemning, og du får rig lejlighed til i ro og mag at komme rundt og smage – og samtidig få en god vinsnak med de mange dygtige og vidende udstillere.

Billetter til arrangementet kan købes på www.madbillet.dk og koster kr. 200.

Der er vand og brød til rådighed, så de besøgende kan læske ganen med dejlig koldt vand eller rense munden med en lille bid brød, så smagsløgene er klar til endnu en omgang.

Der vil ved alle “vandstationer” være håndsprit til rådighed.

Vis mere
Annonce

Henrik Koudahl

WINEnews.dk er Henrik Koudahls blog om vin, øl og spiritus. Her skriver jeg om stort og småt indenfor vinens verden. Min passion er primært italiensk vin, men hvorfor gå glip af gode smagsoplevelser ved at begrænse sig?

Andre artikler

Back to top button