Nyheder

Salget af tysk hvidvin vokser i Skandinavien

Alkoholmonopolerne i Norge, Sverige og Finland melder alle om en stærk stigning i vinsalget i første halvdel af 2020, efter at vinkøb i større grad er flyttet over til detailhandlen som følge af de begrænsninger restaurationbranchen har været underlagt som følge af corona. Specielt har tysk hvidvin nydt fordel af dette skifte, og har således oplevet en salgsfremgang højere end gennemsnittet.

Dette er især tydeligt i Finland, hvor salget af tysk hvidvin er steget markant siden begyndelsen af 2020. Salget af hvidvine samlet set er i år steget med 19%, hvorimod de tyske vine er steget med hele 38%.

I Norge er salget af hvidvin vokset endnu mere, nemlig med 42,6%. Også i Norge har de tyske vine stor succes, hvor salget er steget med 45,5% sammenlignet med samme periode forrige år.

I Sverige er stigningen i salget af tyske hvidvine på niveau med den samlede stigning i salget af hvidvin på omkring 10%. Det betyder således også, at de tyske hvidvine i Sverige har en markedsandel på omkring 10%, I Finland er den steget til 19% og i Norge er markedsandelen hele 27,6%, en verdensomspændende rekord for tysk vin.

Der er en talemåde om at når det regner på præsten så drypper det på degnen. Sådan er det også med de tyske rød- og rosévine i Norge. Til trods for at begge vintyper er forholdsvis ukendte i Norge, så har vinene alligevel formået at fordoble deres salg – om end fra et lavt niveau (rødvine med en salgsfremgang på 103% og de tyske rosévine med en salgsfremgang på 137%). Også i Sverige voksede tysk rødvin med 22,7% i modsætning til den generelle stigning i salget af rødvin på 7%.

Det er ikke nyt at forbrugernes købsadfærd kan ændre sig i takt med ændringer i markedet. I Norge har f.eks. tendensen med at holde ferie i eget land også haft en positiv effekt på detailsalget, ligesom også mange nordmænd grænsehandlede i Sverige.

Når det kommer til værdien af den eksporterede vin til de skandinaviske lande, er den nu på niveau med Tysklands vigtigste udenlandske marked, USA – og tendensen stiger. Målet er nu at den succes som primært drives af Riesling skal brede sig til de øvrige hvidvinstyper såsom Silvaner, ligesom interessen også gerne må forplante sig til de tyske mousserende vine, roséer og rødvine.

Hvor er Danmark så henne i Danmark. De tyske tal bygger på salgstallene fra vinmonopolernes i vores nabolande og på samme måde kan salgstal ikke gøres op i Danmark, hvor markedet er frit og kendetegnet med et utal af importører. Når det så er sagt så hører Danmark også til blandt de lande, som tyskerne har fokus på.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

WINEnews.dk er Henrik Koudahls blog om vin, øl og spiritus. Her skriver jeg om stort og småt indenfor vinens verden. Min passion er primært italiensk vin, men hvorfor gå glip af gode smagsoplevelser ved at begrænse sig?

Related Articles

Back to top button