6,3 millioner besøgende til Oktoberfest 2019
Så er årets Oktoberfest i München er afsluttet. I år tiltrak Oktoberfestivalen 6,3 millioner besøgende over de 16 dage som festivalen varede. Dermed levede Oktoberfesten endnu en gang op til sit ry som verdens største folkefestival: Den tyske folkefest tiltrækker årligt gæster fra hele verden, heriblandt Danmark. Følgende lande udgjorde top-10 blandt gæstende lande: USA, Storbritannien, Frankrig, Østrig, Holland, Schweiz, Italien, Australien, Sverige og Danmark.
Ifølge en statistik fra arrangørerne drak de omkring 6,3 millioner besøgende i årets Oktoberfest 7,3 millioner liter øl i ølteltene, hvilket var 200.000 liter færre end året før.
Traditionen tro forsøger mange af de besøgende at tage et af de store ølkrus med hjem som en souvenir. Arrangørerne konfiskerede i år 96.912 ølkrus fra souvenirjægere i teltene og ved udgangene til festivalområdet. Et lille fald fra 2018, hvor antallet af konfiskerede ølkrus udgjorde 101.000.
Af andre tal for årets statistik kan nævnes, at antallet af personer der blev behandlet for svær alkoholforgiftning, var 600 personer, 120 personer færre end i 2018.
Til årets Oktoberfest var der flere masseslagsmål (8) end i 2018. Kriminaliteten var under årets Oktoberfest faldende i forhold til tidligere år, men alligevel var der i år flere anholdelser end tidligere. Dette hænger formentlig sammen med at politiet i år gennemførte flere kontroller.
På Oktoberfestens hittegodskontor blev der i år indleveret omkring 3.800 koster, herunder 780 ID-kort, 690 stykker tøj, 660 punge, 465 bankkort og 420 mobiltelefoner. Blandt de mere usædvanlige ting, som folk har tabt eller glemt, var blandt andet et flygelhorn, et gebis og en vielsesring.
Vil du selv bidrage til statistikken så finder Oktoberfesten i München sted i 2020 i perioden fra den 19. September til 4. Oktober.