Tyskland

Tysk vin i fremgang

Salget af tysk vin i udlandet udviklede sig positivt i 2019. Ifølge tal fra Det tyske vininstitut (DWI) steg mængden af eksporteret vin med 3% i forhold til 2018.

Hvor mængden af den eksporterede vin steg, så faldt værdien derimod af den eksporterede vin med 0,6% svarende til omkring 2,3 milliarder kr., ligesom gennemsnitsprisen faldt med 84 øre til 22,30 kr. per liter vin. Værdien af de eksporterede vine faldt på den anden side lidt med 0,6 procent til 305 millioner EUR, og gennemsnitsprisen faldt med elleve cent til EUR 2,93 / l.

Denne udvikling skyldes primært en profitabel årgang 2018, der fulgte en usædvanligt lavtydende årgang 2017. På grund af den større vinproduktion kunne den højeste eksportgennemsnitspris for tysk vin ikke opretholdes på de meget konkurrencedygtige eksportmarkeder i 2019.

USA er det vigtigste land når det kommer til eksport af tysk vin, og Tyskland mærker således også til det generelle fald i det amerikanske vinforbrug, som først viste sig i 2018 efter mange års vækst. For tysk vin betød det et fald på 4% i mængden af eksporteret vin til USA, ligesom værdien af eksporten til USA faldt med knap 500 millioner kr.

Den amerikanske told på 25%, som er pålagt vine fra EU siden oktober 2019, har ikke påvirket opgørelsen for 2019, men vil have en mærkbar negativ effekt fremadrettet.

Omvendt har afskaffelsen af importtolden for vin i Japan på grund af frihandelsaftalen med EU, der trådte i kraft i februar 2019, en tilsvarende positiv effekt på eksporten af tysk vin. Tysk vin var i Japan i stand til at opnå en stigning på 17% i volumen og en stigning i værdi på 13% for 2019.

Eksporten af tysk vin til Skandinavien fortsatte med at udvikle sig positivt i 2019 . I alt eksporteres nu 182.000 hl vin til en værdi af 426 millioner kr., hvilket svarer til en stigning på 4% i værdi og 2% målt på volumen.

Kina er det 5. vigtigste marked for tysk vin. I 2019 gik Kina mod den generelle markedstendens, hvor gennemsnitsprisen på den solgt tysk vin steg med 2,65 kr. til 39,33 kr. per liter. Det betød en samlet stigning i eksporten målt i værdi på 2% og en samlet eksport på 129 millioner kr. Målt på mængde faldt eksporten dog med 5%.

For 2020 for venter Det tyske vininstitut, at det vil blive en hård kamp for at opretholde den nuværende eksport af tysk vin. Handelskonflikter, virkningerne af Brexit og følgevirkningerne af corona-virussen vil give en hårdere konkurrence på de internationale vinmarkeder.

Vis mere
Annonce

Henrik Koudahl

WINEnews.dk er Henrik Koudahls blog om vin, øl og spiritus. Her skriver jeg om stort og småt indenfor vinens verden. Min passion er primært italiensk vin, men hvorfor gå glip af gode smagsoplevelser ved at begrænse sig?

Andre artikler

Back to top button